Hvem?
Jeg er selv en stolt kolonihaveejer som siden 2017 har nydt at tilbringe tid i haven som ligger i det centrale Odense. Til dagligt er jeg selvstændig og driver en virksomhed der bygger hjemmesider.

Hvad?
Kolonihaverne.dk er en annonceside der giver sælgere mulighed for at oprette deres salgsannonce med en lang række filtrerbare attributter som gør det nemt for potentielle købere at finde annoncen og kontakte sælgeren. Det er altid gratis for sælger og for køber at komme i kontakt om det videre salg/køb af kolonihaven.

Hvorfor?
Ideén til en annonceside blot for kolonihaver opstod da mine venner begyndte at lede efter kolonihave. Det var svært – og ikke kun fordi denne side ikke fandtes. Der eksisterer jo mange forummer på Facebook hvor man kan lave et salgsopslag, men de er desværre bøvlede at finde rundt i og danne sig et overblik over. Jeg besluttede mig for at bygge en annonceside hvor et grundigt filter kunne gøre det let for købere at finde frem til kolonihaver som passer til dem.

Kære sælger, jeg håber du finder denne hjemmeside nyttig i dit salg af kolonihave. Kære køber, jeg håber du lykkedes med at finde og købe din drømmehave.

Rie Ecklon Holst
Kolonihaverne

Log ind

Registrer

Gendan kodeord

Tilføj venligst dit brugernavn og din emailadresse. Du vil modtage et link til gendannelse af dit kodeord via email.